Donald Trump har igen vist, at han har et grundlæggende problem med regler. Hvis de ikke passer ham, forsøger han at ændre dem. Hvis han ikke får sin vilje, råber han højere. Og hvis det stadig ikke virker, lægger han pres på dem, der træffer beslutningerne.

Det er ikke lederskab. Det er opførsel som et forkælet barn, der nægter at acceptere et nej.

Fodbold har overlevet dårlige dommere, elendige VAR-kendelser og korrupte ledere. Men sporten bygger stadig på én afgørende præmis: Reglerne gælder ens for alle.

Derfor er det dybt problematisk, når en amerikansk præsident forsøger at påvirke en disciplinærsag i international fodbold. Ingen politikere - heller ikke verdens mest magtfulde - skal kunne påvirke den slags beslutninger.

Det mest bemærkelsesværdige er næsten, at selv Sepp Blatter har kritiseret udviklingen. Ja, den Sepp Blatter. Manden, hvis navn for mange er blevet synonymt med de korruptionsskandaler, der i årevis plagede international fodbold. Når selv Sepp Blatter mener, at grænsen er overskredet, burde alle lytte.

Men desværre handler det her ikke kun om en VM-kamp. Det handler om en præsident, der igen demonstrerer, at regler, institutioner og fælles spilleregler kun har værdi, så længe de arbejder for ham.

Problemet er ikke, at Trump kæmper for sine synspunkter. Det gør politikere over hele verden. Problemet er idéen om, at magt giver ret, og at et nej blot er en invitation til at presse hårdere.

Der er efterhånden et mønster i Donald Trumps måde at agere på. Kritikere, institutioner og internationale organisationer bliver hurtigt gjort til modstandere, hvis de ikke følger hans linje. Vi har set den samme konfrontatoriske tilgang over for allierede, internationale organisationer og politiske modstandere i USA. 

Man behøver derfor ikke den store fantasi for at forestille sig, hvordan telefonmødet med FIFA er foregået, især med tanke på at FIFA kort før jul opfandt en FIFA Peace Prize og gav den til Donald Trump.

Fodbold handler om mere end 90 minutter. Det handler om, at reglerne gælder ens for alle, og alle har den samme mulighed for at vinde. Men når fair play forsvinder, er det ikke længere en sport, men et spil om magt.

Den tankegang hører ikke hjemme i et demokrati. Og den hører slet ikke hjemme i fodbold.