I går aftes kørte en bil ind i menneskemængden under Pride-arrangementet. En person er død, 16 er såret, og flere af dem er i livsfare .

Politiet eftersøger nu den 21-årige Abdul B., som er mistænkt for angrebet. Han beskrives som slank, omkring 1,90 meter høj, med sort hår, sort hættetrøje og hvide bukser. Han er allerede kendt af myndighederne, og politiet advarer klart: Hvis man støder på ham, må man under ingen omstændigheder henvende sig eller have kontakt. Han kan være bevæbnet og farlig.

Jeg føler naturligvis med Tyskland og især med de pårørende. Det er dybt tragisk, og jeg kan se, at flere partiledere herhjemme siger det samme. Men jeg synes også, vi skal huske, at det ikke løser roden af problemet, når vi skriver et Facebook-opslag hver gang sådan noget sker. Der skal handling bag ordene. Ellers ender vi i en situation, hvor det samme kan ske i Danmark.

Eksperter siger allerede, at det godt kan ske her. Det er ikke usandsynligt. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi holder hovedet koldt. Vi skal ikke gå ud og dømme folk på hudfarve eller religion. Der er rigtig mange muslimer i Danmark, der går på arbejde hver dag, betaler skat og er en del af samfundet på den bedste måde. Dem skal vi ikke ramme.

Det her handler om noget andet. Det handler om et kæmpe efterslæb fra mange års for ringe lovgivning. Under Mette Frederiksen har man i to regeringsperioder udadtil talt om en stram udlændingepolitik, mens man i praksis har været langt mere lempelig, ikke mindst når det kommer til statsborgerskaber, og det startede jo ikke med hende, det er jo historien igen og igen. Man har givet for mange en billet ind i det danske fællesskab uden at stille de nødvendige krav.

Problemet er ikke, at vi får udlændinge hertil, som vil arbejde, bidrage og blive en del af Danmark. Problemet er, at vi får folk hertil, som ikke vil det og som ikke vil indordne sig under de grundlæggende værdier, vi bygger vores samfund på. Løsningen er heller ikke bare at lukke grænserne helt. Vi skal gå mere sagligt til værks.

Jeg synes, vi skal bruge de data og de erfaringer, vi allerede har, præcis som vi i Liberal Alliance fortalte om både før og under valgkampen. Vi ved jo godt, hvilke folk fra hvilke lande, der typisk klarer sig godt, og hvilke der oftest skaber flere problemer. Derfor bør vi arbejde med en positiv og negativ liste, så vi bevidst inviterer dem ind, der har størst sandsynlighed for at bidrage positivt. Og vi skal så være mere tilbageholdende over for dem, hvor erfaringerne er dårlige. Det er ikke racisme. Det er almindelig sund fornuft og ansvarlighed over for det samfund, vi allerede har.

De samme regler gælder for alle, uanset hvor man er fra, men erfaringerne skal være den første ”line of defense”, når det kommer til at vurdere, om folk passer ind eller vil tilpasse sig.
Vi kan sagtens have en åben og velstående nation, så længe vi får prioriteret derefter. Vi skal turde sige, at et dansk statsborgerskab er et privilegium og en ære, og ikke en automatisk rettighed. 

Vi skal turde stille et krav om, at man faktisk vil Danmark.