Det er en sommeraften ved Islands Brygge, og folk er ude for at se fodbold og nyde byen – men så går det galt.

En mand bliver ifølge vidner slået ned og sparket, mens han ligger ned. Han får meget alvorlige skader – blandt andet brud på nakkehvirvler og skade på pulsåren – og hans tilstand beskrives som livstruende.

Svenske medier har gengivet oplysninger om, at han skulle være afgået ved døden, mens danske medier fortsat beskriver ham som kritisk såret.

Men én ting er sikkert: dette er endnu en grov voldssag i det offentlige rum. Og endnu en gerningsmand med en historik med vold, herunder tidligere dom for forskellige typer af vold og knivbæring.

Hvor mange gange skal vi se det her, før nogen gør noget?

Det handler om noget helt grundlæggende: tryghed – eller mangel på samme.

I Liberal Alliance mener vi, at konsekvensen skal være hårdere ved grov vold. Vi vil have længere straffe for personfarlig kriminalitet og færre chancer til gengangere i systemet.

Læs vores nye udspil her og se, hvad vi vil gøre: https://www.liberalalliance.dk/blog/liberal-alliance-lancerer-ny-strafpakke/